breaking news

Officielt: Ødegaard skifter Heerenveen på lejeaftale

10. januar 2017 | af René Bresson
Officielt: Ødegaard skifter Heerenveen på lejeaftale
Pressen
0

Real Madrids norske stortalent Martin Ødegaard udlejes til hollandske Heerenveen, hvor han i dag blev præsenteret. Her kan du læse, hvad nordmanden sagde om skiftet på dagens pressekonference.

Det norske stortalent Martin Ødegaard blev i dag præsenteret som ny spiller hos Heerenveen, hvor han udlejes til frem til 2018, medmindre Real Madrid vælger at hente ham tilbage nu til den spanske hovedstad til sommer, som de ifølge aftalen har ret til. Nordmanden, der fyldte 18 år i sidste måned, var tæt på at skifte til franske Rennes, men handlen gik i vasken, da sportsdirektør Mikael Sylvestre, en ven af Zidane, forlod sin stilling hos den franske klub. I stedet skifter Ødegaard altså til Heerenveen, der lige nu ligger nummer fire i den hollandske Æresdivision. Planen er, at Ødegaard skal have en masse spilletid på højere niveau, så han kan fortsætte sin udvikling.

Artiklen fortsætter under annoncen

Da nordmanden i dag havde underskrevet sin nye kontrakt og poseret med sin nye spilletrøje, svarede han på spørgsmål fra de fremmødte journalister på en pressekonference. Her er nogle af nordmandens svar:

Hans første ord: “Jeg vil blot sige, at jeg er meget lykkelig, og at dette er en mulighed for mig for at vise, hvad jeg kan. Jeg er meget rørt.”

Om hans position på banen: “Jeg kan spille forskellige positioner, men min favoritposition er på den defensive midtbane bag angriberen.”

Om manglen på muligheder i Madrid: “Det er verdens bedste klub, men dér spiller verdens bedste spillere, og derfor besluttede jeg mig for at komme hertil.”

Om hvorfor han valgte Real Madrid som 16-årig: “Jeg valgte Real Madrid for at kunne lære af de bedste spillere.”

Del nyheden med dine venner:

Comments are closed.