breaking news

Optakt: Real Madrid-Sporting Gijón

17. januar 2016 | af Louay Awada
Optakt: Real Madrid-Sporting Gijón
Generel info
0

I eftermidag tager Zidanes tropper imod oprykkerne fra Gijón, når asturierne gæster Estadio Santiago Bernabéu. Kampen fløjtes i gang klokken 16.00 af dommer Undiano Mallenco. 

Real Madrid møder i dag en af nedrykningskandidaterne som lige nu ligger på en 18. plads med bare 15 point efter 18 spillerunder. Gijón har hentet 7 point i 10 udebanekampe i denne sæson og har en udebanemålscorer på 7-17. Abelardo Fernández’ tropper kommer med sikkerhed uden den store selvtillid efter at have tabt de seneste fire kampe i træk.

Det omvendte opgør i første spillerunde endte meget skuffende med 0-0. Real Madrid har vundet to af de tre sidste møder mod asturierne, man skal tilbage til april 2014 for at finde det sidste nederlag til Gijón på 0-1 hjemme på Bernabéu.

Artiklen fortsætter under annoncen

I forhold til sidste uges hjemmekamp mod Deportivo er Ramos ikke med, dog er både Arbeloa og Kovacic tilbage i truppen. Hele truppen til kampen er følgende:

Målmænd: Keylor Navas, Kiko Casilla, Rubén Yáñez.
Forsvar: Varane, Pepe, Marcelo, Carvajal, Arbeloa, Danilo.
Midtbane: Kroos, James, Bale, Casemiro, Kovacic’, Modric, Isco.
Angreb: Benzema, Cristiano Ronaldo, Jesé.

Real Madrids forventede hold: Navas, Carvajal, Pepe, Varane, Marcelo; Modric, Kroos; Bale, James, Ronaldo; Benzema.

Kampen sendes direkte på CANAL9 fra klokken 16.00.

Del nyheden med dine venner:

Comments are closed.