breaking news

Polemik efter Real Madrid-tweet: Respektløst

20. september 2015 | af René Bresson
Polemik efter Real Madrid-tweet: Respektløst
Pressen
0

Granadas træner, José Ramón Sandoval, rettede kritik mod Real Madrid efter gårsdagens 1-0-nederlag på Santiago Bernabéu. Grunden er, at Real Madrid inden kampen spurgte fansene på deres Twitter-profil, om kongeklubben ville vinde stort over Granada.

Real Madrid gjorde sig ikke populære blandt Granada, da de inden kampen i går reklamerede for klubbens bettingsponsor Bwin på Twitter inden kampen med teksten “Vinder Real Madrid stort over Granada?”. Det vedhæftede billede havde desuden påskrevet teksten “Spil 20€ på, at Real Madrid vinder 4-0, og du kan vinde 140€”.

Artiklen fortsætter under annoncen

– De opfordrede folk til at satse på, hvor mange mål de ville score imod os. Det var en mangel på respekt, de undervurderede os, sagde Granada-træneren ifølge AS på pressekonferencen efter kampen.

Real Madrid vandt med hele 9-1 over andalusierne sidst sæson, og klubben havde formentlig efter de seneste ugers storsejre forventet, at gårsdagens kamp blev langt nemmere, end den endte med at blive. Sejren kom i hus på et hovedstødsmål af Karim Benzema i anden halvleg. Benzema modtog i øvrigt bolden fra Isco, der forinden havde modtaget bolden i en offside-position.

Se målet på ElMadrid.dk’s Facebook-side her.

Del nyheden med dine venner:

Comments are closed.