breaking news

Raúl trækker i Real Madrid-trøjen på Santiago Bernabéu igen

8. april 2016 | af René Bresson
Raúl trækker i Real Madrid-trøjen på Santiago Bernabéu igen
Generel info
0

Den legendariske syver deltager den 5. juni i Corazón Classic Match på Santiago Bernabéu, hvor Real Madrid møder Ajax. Kampen kommer til at tjene som en hyldest til Johan Cruyff, der for nylig gik bort.

Raúl Gónzalez Blanco trækker snart i Real Madrids hvide trøje igen. Det gør han i den syvende udgave af Corazón Classic Match, der i år spilles den 5. juni på Santiago Bernabéu.

Artiklen fortsætter under annoncen

Legendens agent Ginés Carvajal har bekræftet over for Marca, at Raúl deltager med 95 procents sikkerhed, da han fortsat skal have lukket nogle aftaler i USA. Men hans deltagelse skulle ikke være i fare.

Dermed kommer Raúl til at spille på Bernabéu for første gang i tre år. Sidst, han spillede på Santiago Bernabéu, var i Trofeo Santiago Bernabéu i 2013, hvor Real Madrid mødte Al Saad. Den dag spillede Raúl en halvleg med begge hold, idet Al Saad var madrilenerens daværende klub.

Bernabéu får også et kærkomment gensyn med andre legender som Roberto Carlos, Fernando Hierro og Luis Figo.

Del nyheden med dine venner:

Læs også:

Raúl vender tilbage til Santiago Bernabéu i aften
Endelig: Raúl vender tilbage til Real Madrid

Comments are closed.