breaking news

Real Madrid beskylder Man. United for De Gea-fadæsen

1. september 2015 | af René Bresson
Real Madrid beskylder Man. United for De Gea-fadæsen
Transfermarkedet
0

Real Madrid forklarer i en officiel pressemeddelelse på klubbens hjemmeside i dag, hvad der skete i løbet af i går, hvor handlerne, der skulle sende David de Gea til Real Madrid og Keylor Navas til Manchester United, gik i vasken. Kongeklubben beskylder Manchester United for fadæsen.

I en længere pressemeddelelse forklarer Real Madrid indledningsvis, at Manchester United ikke åbnede op for forhandlingerne om De Gea før i går morges. Efter en hurtig aftale sender madrilenerne kontrakterne til United klokken 13.39. Man modtager dem først igen klokken 21.43 med en række småændringer, som Real Madrid accepterer med det samme. Efter at have fået De Gea og Keylor Navas’ underskrifter i hus, sender kongeklubben kontrakterne af sted klokken 23.32, og klokken 23.53 når United til enighed om en aftale med den costaricanske keeper.

Artiklen fortsætter under annoncen

Real Madrid forklarer, at United først uploader De Geas kontrakt i FIFA’s Transfer Matching System (TMS) klokken 00.00, og at klubben først modtager dokumentet klokken 00.02. På det tidspunkt kan Real Madrid ikke tilgå FIFA’s TMS, da det er lukket. Klokken 00.26 giver TMS-informationssystemet Real Madrid muligheden for at indsende De Geas oplysninger, eftersom indskrivningen af spillere i England først lukker i dag. Real Madrid beslutter sig efterfølgende for at sende kontrakterne til det spanske fodboldforbund, på trods af at tidsfristen er overskredet.

Afslutningsvis konkluderer Madrid-klubben følgende: ”Real Madrid har gjort alt, hvad der var nødvendigt på ethvert tidspunkt for at realisere de to handler”.

Del nyheden med dine venner:

Læs også:

Afslører Sergio Ramos De Gea-handel på Twitter?
De Geas fremtid afgøres den 31. august
De Gea-fadæsen: Keylor Navas får undskyldning og lønforhøjelse

Comments are closed.