breaking news

Real Madrid henter Alexander Isak, ‘den nye Ibrahimovic’

15. januar 2017 | af René Bresson
Real Madrid henter Alexander Isak, ‘den nye Ibrahimovic’
Transfermarkedet
0

Ifølge Marca skriver den 17-årige svensker, Alexander Isak, under på en femårig aftale med Real Madrid i næste uge.

AIK Solnas 17-årige svenske angrebstalent Alexander Isak kan inden længe kalde sig Real Madrid-spiller. Kongeklubben har fulgt ‘den nye Ibrahimovic’ igennem adskillige måneder, men det er først i de seneste dage, at forhandlingerne med svenskerens klub og spilleren selv har taget fart. Ifølge sportsavisen Marca offentliggøres handlen i næste uge.

Isak, svensk fodbolds nye ikon
Real Madrid har grundet klubbens transferkarantæne ikke mulighed for at registrere nye spillere på første- eller andenholdet i denne måned, men madrilenerne må gerne købe spillere. Tidligere på ugen scorede Isak sit første landskampsmål for det svenske landshold, da han fik sin landsholdsdebut i en venskabskamp imod Slovakiet. Han beskrives som en stærk angriber og sammenholdt med sin højde på 190 centimeter, er det ikke så mærkeligt, at han allerede sammenlignes med Zlatan Ibrahimovic.

Artiklen fortsætter under annoncen

Isak besøgte Valdebebas i november sidste år, hvor han fik en rundtur på Real Madrids træningsanlæg. Europæiske storklubber som Chelsea, Bayern München og Juventus var ligeledes interesserede i at hente det svenske stortalent, som dog har valgt de spanske verdensmestre fra Real Madrid som sin næste destination.

Sådan spiller Alexander Isak, den nye Ibrahimovic

LÆS OGSÅ: Ødegaard skifter til Heerenveen (åbner i nyt vindue)

Del nyheden med dine venner:

Læs også:

Real Madrid går glip af Alexander Isak – skifter til Borussia Dortmund i stedet

Comments are closed.