breaking news

Real Madrid-legenden Raymond Kopa er død

3. marts 2017 | af René Bresson
Real Madrid-legenden Raymond Kopa er død
Generel info
0

Real Madrid-legenden Raymond Kopa, født i Nouex-les Mines i Frankrig den 13. oktober 1931, er i dag død i en alder af 85 år. Kopa blev indlagt i søndags, og han døde i dag klokken 08:15 efter en forværring af hans sygdom.

Real Madrid og resten af verden har i dag måttet sige farvel til en af de største legender i Real Madrids historie. Raymond Kopa kom til kongeklubben i sæsonen 1956-1957 fra franske Stade Reims, som Real Madrid besejrede i den første finale i Mesterholdenes Europa Cup. Kopa vandt efterfølgende titlen tre gange på de tre år, han spillede i klubben. Sammen med legenderne Di Stéfano, Gento, Puskas og Rial dannede han den såkaldte ‘magiske kvintet’. Med Real Madrid vandt Kopa også det spanske mesterskab i 1957 og 1958.

Artiklen fortsætter under annoncen

Real Madrid hyldede Kopa tilbage i august sidste år i forbindelse med den seneste udgave af Trofeo Santiago Bernabéu, hvor man mødte Stade Reims, som man inviterede for at markere 60-års jubilæet for den første finale i Mesterholdenes Europa Cup. Kopa fik sammen med Paco Gento lov til at foretage æressparket inden kampen.

Kopa førte i 1958 Frankrig frem til en tredjeplads ved VM, og han blev samtidig kåret til turneringens bedste spiller. Samme år vandt han Ballon d’Or, hvilket gør ham til en af de fire franske spillere, som har vundet France Footballs prestigefyldte pris. De øvrige tre er Jean-Pierre Papin, Michel Platini og Zinedine Zidane.

Del nyheden med dine venner:

Comments are closed.