breaking news

Real Madrid-truppens skadeshelvede: 26 muskelskader i indeværende sæson

29. april 2016 | af René Bresson
Real Madrid-truppens skadeshelvede: 26 muskelskader i indeværende sæson
Indsigt
0

Muskelskaderne er væltet ind over Real Madrids spillere de seneste sæsoner. 26 styks er det blevet til i denne sæson alene, og spillerne har for længst mistet tilliden til holdets egen lægestab. Både Cristiano Ronaldo og Karim Benzema har søgt behandling udefra i disse dage for at komme sig over deres respektive skader.

Karim Benzemas seneste muskelskade er truppens muskelskade nummer 26 i denne sæson og franskmandens femte. Ifølge AS var Florentino Pérez’ hovedargument for at fyre Carlo Ancelotti sidste sæson ellers, at truppen havde været i for dårlig form, hvilket betød, at spillerne løb ind i massevis af skader.

Real Madrid-spillerne har mistet tilliden til truppens cheflæge
De mange skader i denne sæson sætter igen chefen for truppens lægestab, Jesús Olmo, i fokus. Carlo Ancelotti havde en alvorlig konflikt med Olmo sidste sæson, fordi han var hverken var enig i hans metoder og ej heller forstod hans indblanding i den fysiske træning og forebyggelse af skader og spillernes genoptræning. Florentino valgte dog i sommer at fyre Ancelotti og i stedet tildele Olmo en nøglerolle i lægestaben, på trods af at spillerne ikke har nogen tillid til ham. Det seneste bevis på det er, at både Cristiano Ronaldo og Karim Benzema har søgt hjælp udefra for at blive behandlet for deres skader. Benzema uploadede i går et billede på Instagram, hvor han blev behandlet af fysioterapeuten Juan Muro, der blev fyret af klubben i sommer. Luka Modric er et andet eksempel – sidste år søgte han også behandling for sin knæskade uden for klubben, efter at kroatens comeback blev ved med at blive udskudt. Modric blev derfor i stedet behandlet af Pedro Chueca, fysioterapeuten, som Olmo fik fyret i sommer, og som er den primære årsag til lægekonflikten i klubben, fordi spillerne nærede stor tillid til ham. Men det er ikke det eneste problem: James Rodríguez var ude i 53 dage, efter at han blev skadet den 9. september, på trods af at dommen indledningsvis var meget mere optimistisk; Pepe forventedes at være ude i 21 dage, men måtte undværes i 36; Benzema vendte først tilbage efter 43 dage fra den muskelskade, han pådrog sig den 10. oktober, hvor han ellers forventedes at få comeback efter to til tre uger.

Artiklen fortsætter under annoncen

I sommer beordrede Florentino, at der skulle foretages ændringer i holdets lægestab. Ansatte, som havde været i klubben i mere end et årti blev fyret, og i stedet blev et nyt lægeteam ansat med Olmo i spidsen. Truppen har ingen tillid til Olmos metoder. Olmo er ifølge AS meget tæt med Jerónimo Farré, der er Florentinos hjertelæge og medlem af hans ledelse. Truppens anførere mødtes endda med José Ángel Sánchez i midten af sidste sæson for at bede om, at han blev fyret…

I denne sæson har følgende spillere fået muskelskader:

Karim Benzema – 5 gange

Gareth Bale – 4 gange

Marcelo – 3 gange

Raphael Varane – 2 gange

Pepe – 2 gange

Cristiano Ronaldo –2 gange

Sergio Ramos – 2 gange

James Rodríguez – 1 gang

Keylor Navas – 1 gang

Carvajal – 1 gang

Arbeloa – 1 gang

Kovacic – 1 gang

Luka Modric – 1 gang

 

Del nyheden med dine venner:

Comments are closed.