breaking news

Roma bekræfter interesse i Nacho Fernández

16. juni 2016 | af René Bresson
Roma bekræfter interesse i Nacho Fernández
Transfermarkedet
0

AS Romas træner, Luciano Spalletti, bekræfter i dag over for Corriere dello Sport, at italienerne følger Real Madrid-canteranoen Nacho Fernández tæt. Madrileneren overvejer sin fremtid.

Nachos fremtid i Real Madrid er uvis. Canteranoen går lige nu og venter på, at klubben indkalder ham til et møde, så parterne kan diskutere hans fremtid i Madrid. Sagen er nemlig den, at flere klubber er meldt interesserede i forsvarsspilleren, heriblandt Roma, hvis træner Luciano Spaletti har bekræftet interessen.

Nacho er klar over, at han nok ikke får mange flere minutter i Real Madrid, end han har fået de seneste sæsoner. Med sine 26 år ved han, at han ville kunne få meget mere spilletid i en anden klub. Han har altid været lykkelig i Real Madrid, men i år er han gået glip af EM grundet manglende spilletid, eftersom han ellers er velanset af Vicente del Bosque.

Artiklen fortsætter under annoncen

I Real Madrid er Nacho også vellidt. Han er et forbillede for alle canteranos i klubben, han har altid sat holdet over sine personlige interesser, og så kan han både spille i det centrale forsvar og på backerne. Men klubben vil gerne lytte på, hvad spilleren selv har at sige.

Spaletti: “Vi kan godt lide Nacho”

Roma er på udkig efter nye forsvarsspillere, efter at deres tysker Antonio Rudiger blev alvorligt skade.

– På grund af vores skader og flere spilleres afgang har vi brug for at købe forsvarsspillere. Vi kan godt lide Nacho, klubben følger ham, udtalte Romas italienske træner Luciano Spalletti i dag til Corriere dello Sport.

Real Madrid har allerede haft gang i svingdøren denne sommer, idet klubben i går bekræftede salget af Denis Cheryshev. Nu er spørgsmålet så, om Nacho bliver den næste i rækken.

Del nyheden med dine venner:

Comments are closed.