breaking news

Ronaldo er nu Real Madrids all-time La Liga-topscorer

13. september 2015 | af Louay Awada
Ronaldo er nu Real Madrids all-time La Liga-topscorer
Generel info
0

Med fem mål i gårsdagens sejr overtager portugiseren nu Raúls rekord som mest scorede Real Madrids-spiller i La Liga-sammenhæng.

Cristiano Ronaldo skrev historie med sine fem mål mod Espanyol og blev Real Madrids mest scorende Real Madrids-spiller nogensinde i La Liga-sammenhæng. Portugiseren har nu scoret 231 mål i La Liga og slår Raúls rekord på 228 mål. Ronaldos målscoringsgennemsnit er helt uhørt, han skulle bruge 203 ligakampe på at score 231 mål, hvilket giver et gennemsnit på 1,13 mål per kamp. Raúl skulle bruge 550 kampe for at nå sin rekord, hvilket giver et gennemsnit på 0,41 mål per kamp.

Ronaldo har i La Liga scoret 127 mål hjemme og 104 mål på udebane. Cristiano scorede sit første mål for Real Madrid i udekampen mod Espanyol den 12. september 2009 i sin første udekamp for klubben. Hans bedste sæsoner på udebane var sidste år og sæsonen 2011/12, hvor han scorede 23 mål.

Artiklen fortsætter under annoncen

Bedste gennemsnit
Ronaldos impoerende målgennemsnit er det bedste af de fire mest scorende spillere i La Liga. Ronaldo har lige taget hul på sin syvende La Liga-sæson og har et gennemsnit på 1,13 mål per kamp. Messi og Zarra har et gennemsnit på 0,90 mål per kamp, mens Hugo Sánchez’ gennemsnit er 0,67 mål per kamp.

Tæt på at blive klubbens mest scorende nogensinde
Den nuværende Ballon d’Or-holder er også tæt på at slå Raúls rekord som mest scorende spiller i klubbens historie. Ronaldo er kun fem mål fra at slå Raúls rekord. Raúl nåede at score 323 mål i 741 kampe, Ronaldo har indtil nu scoret 318 mål i 303 – altså 438 kampe færre end Raúl!

 

 

Del nyheden med dine venner:

Comments are closed.