breaking news

Så meget ville Álvaro Morata koste Real Madrid

17. marts 2016 | af René Bresson
Så meget ville Álvaro Morata koste Real Madrid
Generel info
0

Madridistas verden over kunne i aftes igen se Álvaro Morata brillere for Juventus, da italienerne gæstede Allianz Arena. Morata spillede en forrygende kamp, indtil Juves træner Allegri skiftede ham ud ved stillingen 0-2, en beslutning, der endte med at sende italienerne ud af Champions League. Her får du svaret på, hvor meget det vil koste Real Madrid at udnytte den tilbagekøbsklausul, man sikrede sig i forbindelse med salget af stortalentet for to år siden.

Real Madrid solgte i 2014 Álvaro Morata til Juventus for 20 mio. euro frem for at give ham de chancer, madrileneren havde brug for for at slå igennem i den spanske hovedstad. Dem fik han i stedet i Torino, hvor han i første sæson kæmpede sig til en startplads. Ironisk nok gik det ud over Real Madrid, da Morata med to mål i semifinalerne i Champions League sendte sin hjerteklub ud af turneringen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Siden da har Real Madrids fans drømt om angriberens tilbagevenden. Football Leaks kunne den 29. februar afsløre, at kongeklubben har mulighed for at udnytte en tilbagekøbsklausul mellem 1. og 15. juli 2016 og mellem 1. og 15. juli 2017. AS menes at vide, at prisen på angriberen varierer i forhold til procentdelen af kampe, som Morata spiller (kampe, hvor han mindst spiller 45 minutter). Hvis han spiller mindre end 25 % af Juventus’ kampe, vil han koste 20 mio. euro. Hvis han spiller mellem 25 og 50 % af kampene, stiger beløbet til 25 mio. euro, og hvis han når op på mere end 50 %, skal Real Madrid betale 30 mio. euro. Hvis Florentino Pérez vælger at hente canteranoen tilbage, står klubben i øjeblikket til at skulle betale 30 mio. euro, da Morata har spillet i mere end 45 minutter i 21 ud af 40 officielle kampe.

Morata har netop underskrevet en ny kontrakt med de italienske mestre, således at den nu løber til 2020. Der fulgte desuden en lønforhøjelse med i forlængelsen, hvilket gør ham til den tredjebedst betalte i Juve-truppen. Han tjener mere end 4 mio. euro netto om året, og det er kun mindre, end hvad Pogba og Buffon hvert år indkasserer. AS skriver, at Morata kun vil vende tilbage til Madrid, hvis han er udset til at få en nøglerolle hos Zinedine Zidane. På direktionsgangene i Madrid har de imidlertid markeret et særligt navnt med rødt, nemlig Lewandowskis, som er udset til at blive klubbens ‘galáctico’ 2016/17.

Parterne er enige om at mødes efter denne sæson for at afgøre madrilenernes fremtid…

Del nyheden med dine venner:

Læs også:

Lucas Vázquez: "Forhåbentlig vender Morata tilbage til Real Madrid"
Juventus bekræfter: Morata til Real Madrid
Zidane: Morata bliver med sikkerhed

Comments are closed.