breaking news

Truppen mod Celta Vigo

4. marts 2016 | af Louay Awada
Truppen mod Celta Vigo
Generel info
0

Zinedine Zidane har i dag udtaget truppen til morgendagens La Liga-kamp hjemme mod galicerne fra Celta Vigo. 

Real Madrid skal bygge videre på sejren i onsdags Levante og bruge morgendagens kamp som optakt til tirsdagens returopgør i Champions Leagues ottendedelsfinale mod Roma.

Real Madrid møder et af rækkens bedre hold i morgen. Celta ligger på en øjeblikkelig 6. plads, der giver direkte adgang til Europa League. Celta Vigo har 41 point efter 27 spillerunder og er kun et point foran Athletic Bilbao på 7. pladsen, som kun giver adgang til Europa League kvalifikationen. Zidane og co. kan derfor se frem til en meget svær kamp, hvor Celta ikke har råd til at smide point, hvis de har forhåbninger om en direkte plads i Europa League til næste sæson.

Artiklen fortsætter under annoncen

Real Madrid har vundet de seneste tre opgør mod galicerne, heraf to på udebane. På hjemmebane har Los Blancos vundet de seneste fire opgør og man skal tilbage til den 5. november 2006 for at  finde det sidste hjemmebanenederlag til Celta.

Zidane har udtaget 19 spillere til morgendagens kamp. Her kan han glæde sig over, at både Ramos, Marcelo, Carvajal og Bale er tilbage i forhold til onsdagens opgør mod Levante. Kroos og Modric spares frem mod kampen på tirsdag. Karim Benzema sidder stadig ude med en muskelskade.

Målmænd: Keylor Navas, Casilla, Rubén Yáñez.
Forsvar: Varane, Pepe, Ramos, Nacho, Marcelo, Carvajal, Danilo.
Midtbane: James, Bale, Casemiro, Kovacic and Isco.
Angreb: Cristiano Ronaldo, Lucas Vázquez, Jesé, Borja Mayoral.

 

Del nyheden med dine venner:

Comments are closed.