breaking news

Zizou & Co. indleder jagten på det spanske mesterskab i aften

21. august 2016 | af René Bresson
Zizou & Co. indleder jagten på det spanske mesterskab i aften
Indsigt
0

Real Madrid indleder i dag jagten på det spanske mesterskab, som klubben ikke har vundet fire sæsoner i træk. Zinedine Zidane vandt ’sit’ mesterskab sidste sæson og endte ligaen af med 12 sejre på stribe. Det var dog ikke nok til at overhale FC Barcelona. I år vil franskmanden have revanche.

I aften klokken 20:15 møder Zidane & Co. Real Sociedad i holdets debut i sæsonen 2016/17. Zidane må undvære store profiler til kampen, men der skal tre point på kontoen i aften, hvis man ikke vil hale efter ærkerivalerne fra Barcelona allerede efter første spillerunde. Catalanerne vandt deres ligadebut med hele 6-2 i går.

Real Madrid har vundet Champions League to gange på tre år, men det er ikke blevet til spanske mesterskaber siden José Mourinhos rekordsæson tilbage i sæsonen 2011/12. Siden dengang har Barcelona snuppet tre mesterskaber, mens Atlético Madrid har vundet en enkelt. Det spanske mesterskab er derfor de forsvarende Champions League-mestres hovedfokus i denne sæson.

Artiklen fortsætter under annoncen

– Mesterskabet er meget vigtigt. Det er vores primære fokus, fordi det er den turnering, hvor man skal være mest konstant, udtalte Zidane på gårsdagens pressekonference.

Zidane viste vejen sidste sæson. I en hypotetisk stilling i de 20 spillerunder, hvor franskmanden stod i spidsen for Real Madrid, endte han som nummer et med et forspring på fire point ned til Barcelona. Se stillingen i de 20 spillerunder herunder.

¡VAMOS A POR EL CAMPEONATO!

Del nyheden med dine venner:

Comments are closed.