Warning: Creating default object from empty value in /var/www/elmadrid.dk/public_html/wp-content/plugins/wptouch/core/admin-load.php on line 106
AS: Han bliver Zidanes første sommerindkøb

AS: Han bliver Zidanes første sommerindkøb

1. juni 2016 | af René Bresson

 

Denne sommer kommer vanen tro til at byde på forstærkninger til Real Madrids trup. Den første forstærkning kunne meget vel blive Bayern Münchens østrigske stjerne David Alaba.

En hel sæson uden en naturlig reserve for Marcelo skal ikke gentage sig næste sæson. Det står klart i den spanske hovedstad. Fabio Coentrao vender med al sandsynlighed ikke tilbage til Madrid efter ferien, idet han angiveligt er lykkelig i franske Monaco, hvor han har været lejet ud i den netop afsluttede sæson. Derfor er kongeklubben på udkig efter en ny venstreback af høj kaliber. Valget er faldet på Bayern Münchens David Alaba: Generaldirektør José Ángel Sánchez har allerede været i München for at snakke med hans far og agent, George Alaba.

Ifølge AS har Real Madrid allerede fået afvist et bud på 50 mio. euro på venstrebacken. Tyskerne forlanger angiveligt 80 mio. euro, hvilket ikke har skræmt madrilenerne væk. I hvert fald ikke endnu. AS skriver, at José Ángel Sánchez har haft flere positive dialoger med George Alaba. David Alaba forlængede ellers sin kontrakt med Bayern München i marts, så den nu løber til 2021.

Real Madrid værdsætter meget spillerens evne til at dække flere positioner på banen. I denne sæson har han spillet 28 kampe i det centrale forsvar og 18 kampe som venstreback, og gennem sin karriere har han desuden også spillet 57 kampe på den centrale midtbane.

Kun første kapitel i denne transfersaga er skrevet…

Del nyheden med dine venner:

Comments are closed.