Warning: Creating default object from empty value in /var/www/elmadrid.dk/public_html/wp-content/plugins/wptouch/core/admin-load.php on line 106
Benzema kommer Real Madrid til undsætning

Benzema kommer Real Madrid til undsætning

24. august 2015 | af René Bresson

Karim Benzema ser ud til at være klar til at komme et målfattigt Real Madrid-hold til undsætning. Franskmanden er formentlig klar til næste ligakamp imod Real Betis.

Med offensive stjerner som Cristiano Ronaldo, Gareth Bale og James Rodríguez plejer Real Madrid ikke at have de store problemer med at score masser af mål. Det er dog midlertidig, hvad kongeklubben i øjeblikket har. Senest blev det til 0-0 i ligadebuten imod Sporting Gijón i aftes. Men nu ser hjælpen ud til at være på vej. Karim Benzema gennemførte nemlig første del af mandagens træning uden problemer.

Den 4. august meddelte Real Madrid, at Benzema var blevet ramt af en muskelskade efter holdets tur til Australien og Asien. Franskmanden missede efterfølgende træningskampene imod Bayern München, Valeranga og Galatasaray samt gårsdagens ligakamp imod Sporting Gijón. Klubben regner stærkt med, at Benzema er klar til lørdagens kamp imod Real Betis (klokken 22:30).

Mens den franske stjerneangriber har været skadet, har der været vedvarende rygter om hans mulige afgang til Arsenal, men den mulighed er udelukket. Real Madrid har mere end nogensinde brug for en central frontangriber, der kan få gang i den madrilenske offensiv.

Del nyheden med dine venner:

Comments are closed.